En væsentlig forudsætning for flere vækstsucceser i Danmark er, at iværksættere kan investere i udviklingen af deres virksomhed. Men i Danmark er marginalskatten på afkastet af investeringer – set i et internationalt perspektiv – høj, og mange gange sker beskatningen af afkastet, inden gevinsten er realisereret. Det hæmmer iværksætteres adgang til at investere i deres virksomhed, da de ofte har været tvunget til at sælge eller belåne aktierne for at betale skatten.
Den høje marginalbeskatning hæmmer adgangen til risikovillig kapital.
Afskaffelse af iværksætterskatten
Ved at ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier (”Iværksætter-skatten”) gør man det mere attraktivt for både danske og udenlandske investorselskaber at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber.
Ændringen, som nu endelig er vedtaget i Folketinget, omfatter også udbytte fra danske selskabers investering i udenlandske unoterede selskaber og har virkning for udbytter udloddet den 1. januar 2025 eller senere.
Selskabers fortjeneste ved salg af unoterede har været skattefri i en årrække. Med den nye bestemmelse bliver udbytte med nogle års forsinkelse sidestillet med fortjeneste.
Lempelse af ”Skatten fra Helvede”
Den såkaldte ”Skat fra Helvede” er nu også – næsten – afskaffet. Selskaber har fået mulighed for, i en periode på op til syv år, at vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af selskabets investering i porteføljeaktier, som bliver børsnoteret for første gang (nynoterede porteføljeaktier).
Selskaber, som har en ejerandel på under 10 % i børsnoterede virksomheder, er skattepligtige af avancer og har fradrag for tab efter lagerprincippet. Disse selskaber får med de nye regler mulighed for i en periode på op til 7 år at undgå lagerbeskatning, som kan medføre en stor likviditetsbelastning for investorselskabet. Men kun på nynoterede aktier.
Når 7-års perioden er udløbet, overgår aktierne igen til lagerbeskatning. Herefter vil der ske beskatning af urealiserede avancer, optjent i perioden med realisationsbeskatning samt beskatning af løbende værdiudsving i værdien af aktier, som selskabet fortsat ejer.
De nye regler har virkning for aktier, som bliver børsnoteret den 1. januar 2025 eller senere.
Overgangsregel for tidligere investeringer
Folketinget har vedtaget en overgangsregel, som gælder aktier anskaffet i perioden fra 1.1.2015-31.12.2024, og som har været ejet mindst 30 dage på nynoteringstidspunktet.
Mange investorer og erhvervslivets organisationer er lettede over, at Folketinget har fremrykket virkningsdatoen for denne bestemmelse, så man kan søge om genoptagelse af indkomstopgørelser, hvis man har ejet aktier i nynoterede selskaber i perioden tilbage til og med 1.1.2015. Investorerne er blevet ramt hårdt af beskatningen på børsnoterede aktier, som efter nynoteringen er steget i værdi, men som i årene efter lagerbeskatningen er faldet i værdi. De har derfor betalt skat af penge, de ikke har tjent.
Hvis man ønsker genoptagelse, skal Skattestyrelsen have besked senest den 1.7.2025.
Fortsat høj beskatning i Danmark
Selvom de værste tidsler i beskatningen af selskabers aktieinvesteringer hermed er fjernet, har Danmark fortsat en meget høj marginalbeskatning på børsnoterede aktieinvesteringer. Udover selskabsbeskatningen på pt. 22 % bliver der betalt skat, når selskabet udlodder udbytte til personlige ejere på op til 42 % af resten. Den samlede skat på 54,76 % svarer derfor til skatten af personlig indkomst beskattet med topskat. Hvis man ønsker en lavere skat, bør man overveje at eje børsnoterede aktier personligt.
Initiativer til fremme af investeringslysten
Blandt de øvrige initiativer, som Regeringen har iværksat for at fremme investeringslysten, og som Folketinget nu har vedtaget, er en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). Forhøjelsen af bundgrænsen sker løbende over de kommende 2 år 2026 og 2027. For ægtefæller bliver progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst i 2027 således 160.000 kr. om året (2024-niveau).
Loftet for indskud på en aktiesparekonto stiger til 166.200 kr. fra og med 2025.
Selskabers årlige bundgrænse for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud stiger fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr. fra og med indkomståret 2025.
Der er indført friere rammer for investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Således kan der fra og med 2025 investeres op til 25 % (mod tidligere 20 %) af depotværdien i unoterede aktier op til en samlet depotværdi på 2 mio. kroner. Reglerne om, at grænsen udgør 50 % for den del af værdien af depotet, som ligger mellem 2 og 4 mio. kroner, og 75 % for den del, som overstiger 4 mio. kroner, udgår. Disse grænser gælder derfor ikke mere.
Det betyder, at der for depotværdier over 2 mio. kroner ikke længere er nogen grænse for, hvor stor en andel, man kan investere i unoterede aktier. Grænserne gælder på hvert investeringstidspunkt.
Minimumsinvesteringen er reduceret fra 100.000 kroner til 50.000 kroner.
Når du skal tilrette din forskudsopgørelse for 2025, skal du være opmærksom på, at Skattestyrelsen automatisk danner den. Skattestyrelsen ved ikke, hvordan dine indkomster og udgifter ser ud for det kommende år, men udarbejder alligevel et forslag til dig baseret på tidligere oplysninger. Derfor er det vigtigt at tage højde for ændringer i din økonomiske situation. Uanset om du har fået nyt job, købt eller solgt ejendom, startet virksomhed eller står over for livsbegivenheder som ægteskab, skilsmisse eller pensionering, kan det have stor betydning for din skat.
Hav derfor altid i tankerne, at 2 år aldrig ser helt ens ud indkomstmæssigt, hvorfor det altid er en god ide at tjekke din forskudsopgørelse.
I denne artikel gennemgår vi en række forskellige, konkrete situationer, hvor det kan være relevant at justere din forskudsopgørelse. Noget er givet ikke relevant, mens andet er. Om ikke andet ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bedst optimerer dine oplysninger for at undgå skattesmæk eller overskydende skat.
Børnebidrag
Måske du har husket at påføre fradrag for børnebidrag på din forskudsopgørelse
- Men måske har du glemt, at dit barn fylder 18 år i 2025.
- Eller dit barn måske har fået eller får folkeregisteradresse hos dig.
Udlejning af ejendom
Hvis du i løbet af 2024 har udlejet eller i 2025 forventer at udleje en ejendom over en længere periode, bør du huske at påføre din forskudsopgørelse med et forventet resultat af denne udlejning. Dertil bør du også tage højde for,:
- at du ikke skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen.
- at du måske har oplyst resultat efter renteudgifter, men glemt at fjerne fradraget for renteudgifter i din kapitalindkomst.
Købt eller solgt ejendom
Hvis du i 2024 har solgt eller forventer at sælge en ejendom i 2025, bør du huske at fjerne fradrag for renteudgifter på boliglån og realkreditlån. Derudover skal du også huske, at du ikke skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendommen. Køber du ejendom i 2025, skal du omvendt også huske at påføre eventuelt rentefradrag, og at du skal betale ejendomsværdiskat og grundskyld.
Omlægning af lån
Har du omlagt, eller vil du omlægge lån i 2025, skal du ligeledes huske at ændre dit rentefradrag.
Gift/skilt
Er du blevet, eller bliver du gift i 2025, kan dette også have betydning for din forskudsopgørelse. Det kan fx være, hvis:
- ægtefællen har uudnyttet bundfradrag ved beregning af aktieindkomst.
- ægtefællen har nedslag for negativ kapitalindkomst.
- ægtefællen har uudnyttet grundbeløb ved positiv kapitalindkomst.
- ægtefællen har uudnyttet personfradrag.
- ægtefællen har underskud i personlig og/eller skattepligtig indkomst.
- du er selvstændig erhvervsdrivende, og ægtefælle bliver ”medarbejdende ægtefælle”.
Derudover kan overdragelse af aktiver og/eller passiver til ægtefællen også have betydning for din skat, som der kan tages højde for på forskudsopgørelsen.
Nyt job
Hvis du har fået nyt job, er der en række forhold, som du gør klogt i at forholde dig til. Fx bør du:
- huske at ændre din forventede årlige indkomst.
- tage højde for, at indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning måske også kan være ændret ifm. jobskiftet.
- ændre dit eventuelle befordringsfradrag.
- være opmærksom på befordringsfradrag, hvis du ejer en bil. Hvis din arbejdsgiver tilbyder fri bil, kan du omvendt ikke længere få befordringsfradrag.
Ny virksomhed eller forbedret resultat af virksomhed
Har du, eller forventer du at erhverve/etablere ny virksomhed? Eller forventer du et forbedret resultat af din virksomhed? Så kan der være flere ting, du kan rette i din forskudsopgørelse. Først og fremmest bør du ændre dit forventede overskud af virksomheden. Vær derudover opmærksom på:
- Du bør overveje at tage højde for, at du ikke nødvendigvis skal ”endelig” beskattes af overskuddet. Beskattes du fx efter virksomhedsordningen, kan der være mulighed for kun at betale en aconto-skat på 22 % og derved frigive midler, som evt. kan investeres i virksomhedsordningen og forhåbentlig generer afkast, som ligeledes eventuelt kan beskattes foreløbigt med 22 %.
- Som selvstændig erhvervsdrivende har du også mulighed for at reducere skattebetalingen ved at indbetale ekstraordinært til en pensionsordning (en såkaldt 30 %-pensionsordning) – se mere herom under fradrag for pensionsordninger.
- Forventer du underskud af virksomhed, hvori der fx indgår afskrivningsberettigede aktiver, kan det være værd at overveje en udskydelse af disse afskrivninger, ligesom det også bør overvejes at udskyde afskrivninger ved lavere indkomst, hvis du ikke betaler topskat. Særligt fordi marginalskatten forhøjes med 5 % fra og med 2026, hvor en ny top-topskat indføres, og du derfor eventuelt kan få endnu større gavn af de udskudte skattemæssige afskrivninger.
Ophør med/salg af virksomhed
Er du ophørt med at drive virksomhed, har du solgt eller forventer du at ophøre/sælge eller delvist afstå virksomhed i 2025? Så bør du ligeledes overveje følgende:
- Ændre dit forventede overskud og i den forbindelse også tage hensyn til eventuelle ekstraordinære avancer ved salg af virksomhedens skattepligtige aktiver.
- I forbindelse med et sådant salg har du mulighed for at reducere skattebetalingen ved at indbetale ekstraordinært til en pensionsordning (en såkaldt ophørspension) – se mere herom under "Fradrag for indskud til pensionsordninger" længere nede på siden.
Pensionist
Er du blevet, eller bliver du pensionist i 2025, kan det også betale sig at ændre i forskudsopgørelsen. Først og fremmest skal du huske at ændre din forventede indkomst på forskudsopgørelsen. Derudover kan du også overveje følgende:
- At slette et evt. befordringsfradrag (hvis du ikke arbejder mere).
- At tage stilling til indbetalinger til og fradrag for A-kasse og fagforening, som måske også har ændret sig.
- Hvis du er gift, bør du være opmærksom på, at din ægtefælles eventuelle ikke AM-pligtige indkomst som noget nyt fra og med 1. januar 2025 kan påvirke dit pensionstillæg.
- At gennemgå dine eventuelle fradrag for indskud på pensionsordninger.
Fradrag for indskud til pensionsordninger
Dette er et kapitel for sig selv, og du kan læse mere herom i artiklerne Sådan opnår du fradrag for alle dine pensionsindbetalinger og Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
Det giver dog altid mening at have fokus på det forventede pensionsfradrag for 2025 i relation til forskudsopgørelsen.
Afkast/tab på værdipapirer
Måske ved du allerede nogenlunde, hvad du modtager i aktieudbytte fra noterede selskaber i 2025, og har taget højde for dette på din forskudsopgørelse.
Men hvis du forventer aktieindkomst over 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller), kan det være værd at overveje et salg af evt. tabsgivende aktier for at nedbringe aktieindkomsten til de 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller). Aktieindkomst til og med 67.500 kr. (135.000 kr. for ægtefæller) beskattes nemlig kun med 27 %.
Kryptovaluta
Er du indehaver af kryptovaluta, har det vist sig, at det kan være yderst besværligt at forudsige udviklingen heraf. Beskatning af kryptovaluta sker stadig efter realisation (dvs. ved salg), medmindre der er tale om finansielle kontrakter som fx Stablecoins. Beskatning af avancer sker som personlig indkomst, mens fradrag for tab kun sker som ligningsmæssigt fradrag. En realiseret avance i 2025 på 100.000 kr. og et realiseret tab på -100.000 kr. på tilsvarende krypto i 2025 kan således medføre en netto skattebetaling på ca. kr. 35.000!
Forventer du at realisere kryptovaluta med avance i 2025, gør du klogt i at være opmærksom på din skat for 2025, for det giver ikke mening at realisere et tab på krypto, da et sådant tab ikke kan modregnes i avancen, og tabet som beskrevet har en væsentlig lavere skatteværdi end skatten på avancen.
Servicefradrag og nyt grønt håndværkerfradrag
Folketinget har netop vedtaget et nyt lovforslag herom, hvorfor du også bør have dette med i dine overvejelser i forbindelse med din forskudsopgørelse 2025. Disse forhold skal/bør du være opmærksom på:
- Håndværkerfradraget genindføres, men i denne omgang som et grønt håndværkerfradrag, som udgør max. 8.500 kr. pr. person for 2025.
- Servicefradraget forhøjes og udgør max. 17.500 kr. pr. person for 2025. Af nye ydelser, som foreslås omfattet af det forhøjet servicefradrag, kan nævnes:
- Reparation af hårde hvidevarer
- Installation af tyverialarm
- Rensning af tagrender
- Yderligere havearbejde i form af belægningsarbejde og anlæggelse af ny græsplæne
- Træfældning og fjernelse af væltede træer.
Befordringsfradrag
Måske der allerede optræder befordringsfradrag på din forskudsopgørelse. Men som nævnt tidligere kan skift af arbejdsplads og aflønning have betydning for dette fradrag. Det kan fx gøre sig gældende, hvis:
- du har fået en anden afstand til din nye arbejdsplads.
- du har fået fri bil af din nye arbejdsgiver og derfor ikke kan få befordringsfradrag.
- du nu ikke længere har fri bil og derfor igen er berettiget til befordringsfradrag.
Lav eller negativ kapitalindkomst
Forventer du på baggrund af alle dine forventede kapitalindkomster en samlet lav eller negativ kapitalindkomst? I sådan et tilfælde kan det være en fordel at undersøge muligheden for en eventuel anden kapitalindkomst, fordi denne i så fald kan blive beskattet med kun 25 %. Det kunne fx være kapitalindkomst genereret af:
- Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler
- Udlejning af værelser i egen bolig
- Udlejning af egen bolig en del af året
- Fremleje af lejebolig og udleje af andelsbolig
- Kursgevinst ved indfrielse af kontantlån
- Avance på obligationer efter kursgevinstloven
- Gevinst ved salg af fordringer
- Forrentning af mellemregning for hovedaktionærer og disses eventuelle kautionspræmier.
Gaver og bidrag til velgørende formål
Forventer du at give bidrag til velgørende formål i 2025, kan du maksimalt få fradrag for 19.000 kr. på din forskudsopgørelse.
Har du tidligere år indbetalt til velgørende formål og fået fradrag, men ikke forventer at indbetale i 2025, bør du kontrollere din forskudsopgørelse 2025 for, at der ikke automatisk er overført et forventet fradrag til denne.
Indkomst og S.U.
Modtager du S.U. i 2025 og opdager, at du ved anden indkomst overstiger dit fribeløb, skal du som udgangspunkt betale S.U. tilbage. Det kan dog være værd at overveje at indbetale den del af lønnen, som overstiger fribeløbet, på en pensionsordning, da du derved kan undgå at skulle tilbagebetale S.U.
Det kræver dog, at der er tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Det skyldes, at indbetaling på en sådan pensionsordning ikke medregnes i din bruttoløn. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis du driver virksomhed. Her kan det i en tilsvarende situation være værd at overveje en fremskyndelse af evt. planlagte investeringer i virksomheden.
Dette skal du huske, når du udfylder din forskudsopgørelse
Måske har ovenstående gennemgang givet dig anledning til at rette i din forskudsopgørelse. Hvis det er tilfældet, bør du være opmærksom på en række centrale faktorer, da dine ændringer ellers kan risikere ikke at have den ønskede effekt.
Har din indkomst (fx løn og/eller pensioner) ændret sig i forhold til tidligere år, og ønsker du at ændre det i løbet af året, er det vigtigt, at du husker at indtaste følgende:
- Hvilken dato den nye forskudsopgørelse (skattekort) skal gælde fra.
- Hvor meget du har tjent og evt. modtaget i pension indtil denne dato.
- Hvor meget der er indeholdt i A-skat af din indtjening og pension til denne dato.
Vigtigt at vide som selvstændig erhvervsdrivende
Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og ser ind i et bedre eller dårligere resultat af din virksomhed end forudsat på din forskudsopgørelse, og du først får tilrettet din forskudsopgørelse herfor i løbet af året.
Også i sådanne tilfælde bør du indtaste dato for, hvornår den nye forskudsopgørelse skal gælde (skattekort) skal gælde fra. Har du haft B-skatterater, bør du for en sikkerheds skyld også indtaste, hvor meget du har betalt i B-skat til denne dato. Og har du også haft anden indtjening (fx løn og/eller pensioner), bør du sikre dig, at de forventede indkomster heraf er korrekte samt indtaste indeholdt A-skat heraf indtil datoen for den ønskede gyldighed af den nye forskudsopgørelse.
Har du i øvrigt andre rettelser/tilføjelser til din forskudsopgørelse, bør det rettes samtidigt.
Grønt håndværkerfradrag
Det grønne håndværkerfradrag gælder for såvel familiens helårs- som fritidsbolig. Det årlige fradrag pr. person udgør 8.500 kr. (2025).
Fradraget for lønudgiften gives f.eks. til energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Følgende ydelser er omfattet af fradraget:
- Isolering af tag og loft
- Reparation og forbedring af skorsten
- Udskiftning af vinduer og yderdøre
- Isolering af ydervægge og gulve
- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats
- Arbejde på anlæg til vandbåren varme
- Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, når skattereglerne for erhvervsmæssig virksomhed ikke anvendes
- Arbejde på solfangere, varmepumper og elvandvarmere
- Installation, reparation eller forbedring af ventilation
- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
- Radonsikring
Servicefradrag
Servicefradraget giver ret til skattemæssigt fradrag for lønudgifter til f.eks. rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.
Fra og med den 1. januar 2025 er der sket en væsentlig forhøjelse af servicefradraget. Fradraget udgør i 2025 17.500 kr. pr. person.
Nye ydelser er blevet omfattet af fradraget, f.eks. træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender og installation af tyverialarm.
I 2025 - 2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.
Frikort eller ej
Fra og med den 1. januar 2026 skal unge ikke længere betale AM-bidrag. Fritagelsen for betaling af AM-bidrag gælder til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.
Mange unge mennesker med frikort har ”undret” sig over at skulle betale en skat benævnt AM-bidrag. Sådan skal det ikke længere være – et frikort for et ungt menneske betyder nu, at der hverken skal betales AM-bidrag eller A-skat.
Fritagelsen for AM-bidrag for de unge mennesker gælder, uanset om de har et frikort eller et skattekort.
Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 10 %, pengetankreglen ikke skal omfatte aktiv udlejning af fast ejendom, og at der indføres et retskrav på skematisk værdiansættelse. Og så skal gaver til søskende være afgiftspligtige i stedet for skattepligtige.
Lavere bo- og gaveafgift
Bo- og afgiftssatsen skal efter lovforslaget reduceres fra 15 % til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder (virksomheder, der ikke er omfattet af pengetankreglen) til børn, børnebørn m.fl.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af en gave- eller boafgift på 10 %:
- Gavegiver/arvelader har ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet
- Gavegiver/arvelader eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personlig virksomhed) eller deltaget i selskabets ledelse (selskab) i mindst ét år af ejertiden
- Gavemodtager/arving opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år.
Afgiftssatsen på 10 % skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer til personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Pengetankreglen
En virksomhed, der er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), kan f.eks. ikke overdrages fra en far til sønnen med skattemæssig succession. Den manglende successionsadgang betyder, at faderen på normal vis skal beskattes af en fortjeneste ved overdragelsen.
Pengetankreglen har desuden betydning på andre områder, f.eks. muligheden for at tegne en ophørspension ved salg af virksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., eller hvis handelsværdien af de nævnte ”passive” aktiver udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Efter lovforslaget skal ”Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom” ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.
Udlejningsejendomme har hidtil ofte gjort det umuligt at overdrage en virksomhed med succession. Det skal ikke længere være tilfældet, forudsat at der en tale om ”aktiv” udlejningsvirksomhed, hvorved forstås:
- Ejerandelen (direkte eller indirekte ejerskab) af den faste ejendom skal udgøre mere end 50 % (ejerandele tilhørende ægtefælle, børn mfl. medregnes)
- Opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden må ikke i overvejende grad være overgivet til en uafhængig administrator
- Ejendommen skal være været ejet i mindst ét år før overdragelsen, og i hele denne periode været aktivt udlejet, medmindre den indgår i en aktiv ejendomsportefølje.
Ændring af pengetankreglen skal have virkning for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2025 eller senere.
Retskrav på skematisk værdiansættelse
Efter gældende regler skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke findes en objektiv konstaterbar handelsværdi, anvender parterne typisk nogle hjælperegler, som SKAT offentliggjorde for 25 år siden. Der er imidlertid ikke et retskrav på at anvende den værdi, der fremkommer på baggrund af hjælpereglerne.
Ifølge det foreliggende lovforslag indsættes der en bestemmelse i boafgiftsloven om, at parterne ved gaveoverdragelse eller arv kan vælge at anvende en ny skematisk model til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder, såvel de personligt ejede som selskaber. Parterne har et retskrav på at anvende denne skematiske værdiansættelse, dog ingen regel uden undtagelser.
Kravet på skematisk værdiansættelse af virksomheden har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
Gaver til søskende
Gaver mellem søskende er efter gældende regler skattepligtige.
Det foreslås, at søskende fra og med den 1. januar 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der er omfattet af reglerne om en gaveafgift på 15 %, herunder afgiftsfri årlige gaver på op til en bundgrænse på 76.900 kr. (2025).
Selskabslovens §§ 210-212, der fastsatte særlige eller formelle betingelser for ydelse af kapitalejerlån, er ophævet pr. 1. januar 2025.
Selvom ophævelsen af de selskabsretlige bestemmelser vedrørende betingelserne for kapitalejerlån er en realitet, betyder ophævelsen dog ikke, at kapitalselskaber nu uden videre – direkte eller indirekte – kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer.
Selskabets ledelse skal nemlig fortsat være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at:
- selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
- bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
- der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
- der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
- direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
- delskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
- dispositioner ikke åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning (*).
Hvis udbetaling til kapitalejer er foretaget i strid med disse, er der – på trods af ophævelsen af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån – fortsat tale om ulovlig kapitalafgang, der efter selskabsloven skal tilbagebetales sammen med en årlig rente af beløbet svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 % (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.) samt et yderligere tillæg af 2 procentpoint.
Hertil kommer, at et direkte eller indirekte lån til en hovedaktionær forsat skal beskattes på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner beskattes fortsat ikke. Dette skyldes, at de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån ikke er ændret.
Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at Skatteministeriet har fremsat forslag om ændring af ligningslovens § 16 E. Ud over forsøg på hindring af dobbeltbeskatning – når for eksempel et utilsigtet lån repareres ved tilbagebetaling – forekommer rækkevidden af forslaget uafklaret.
Pas på med (utilsigtede) hævninger
Du bør som hovedaktionær fortsat være opmærksom på hævninger fra dit kapitalselskab og ikke mindst utilsigtede hævninger. Eksempler herpå er udbetaling af udlæg, der ikke er bogført, eller udbetaling af udbytte, der ikke formelt er afsat i årsrapporten.
I tvivlstilfælde bør du altid drøfte udbetalinger med din revisor, ligesom du altid bør tale med din revisor, hvis skaden er sket.
*)127 Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Tilbage i sensommeren 2024 blev der fremsat et lovforslag om ændringer til selskabsloven. Lovforslaget indeholdt bl.a. forslag om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.
Kort inden nytår 2024 blev lovforslaget vedtaget med en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025. Derfor er det nu muligt at stifte et anpartsselskab med kun 20.000 kr. i selskabskapital. Om end vi i skrivende stund stadig afventer Erhvervsstyrelsens IT-systemer og en tilretning heraf, hvorfor der pt. er nogle lavpraktiske udfordringer med selve registreringen.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Uanset, at kapitalkravet i et anpartsselskab nu er nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr., er selskabets ledelse stadig ansvarlig for en løbende vurdering af, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde både sine nuværende, men også fremtidige forpligtelser. Det vil sige, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation og i den forbindelse løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig.
Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.
Risiko for at havne i kapitaltabsreglerne
Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om, hvornår et selskab (fx A/S eller ApS) har tabt en andel af sin kapital, som bevirker, at ledelsen skal tage aktive skridt til at retablere denne. Disse bestemmelser omtales til daglig blot som 'kapitaltabsreglerne'. Kapitaltabsreglerne foreskriver, at har et selskab (fx A/S eller ApS) tabt mere end 50 % af den registrerede selskabskapital – sagt med andre ord; udgør selskabets samlede egenkapital mindre end 50 % af den registrerede selskabskapital – er selskabet omfattet af kapitaltabsbestemmelserne.
Konsekvensen af at havne i kapitaltabsreglerne er bl.a., at ledelsen på en generalforsamling, som afholdes senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag til tiltag, som bevirker, at kapitalen retableres.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at udover ovennævnte omkring ledelsens ansvar om løbende at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, skal et anpartsselskab med en kapital på 20.000 kr. ikke realisere mange eller store underskud, førend kapitaltabsbestemmelserne bringes i spil.
Equity crowdfunding
Med vedtagelsen af ændringerne til selskabsloven kan crowdfunding nu også anvendes i anpartsselskaber. Dette kan ske både ved stiftelsen og som led i en kapitalforhøjelse.
Der findes en række betingelser for at kunne gøre brug af crowdfunding. Anparterne skal bl.a. udbydes til offentligheden via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen. Ligeledes følger bl.a. betingelser om:
- Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
- Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
- Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
- Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.
Udover ovenstående findes yderligere betingelser ved crowdfunding, hvorfor dette altid skal vurderes i de konkrete tilfælde.
Alt for mange borgere får ikke fradrag for alle deres foretagne pensionsindbetalinger. I 2024 kan der for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for kr. 63.100 samlet set. Det gælder for både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger.
Som borger går man glip af sine fradrag, hvis man indbetaler for meget til sin pensionsordning. Men hvorfor er det egentlig sådan?
Sådan påvirkes din private pensionsordning
Hvis maxgrænsen kr. 63.100 overskrides, er det altid den private ordning – hvis der er en sådan – som står for skud. Dvs. at i tilfælde, hvor der samlet indbetales mere end kr. 63.100, vil det altid være fradraget på årsopgørelsen (rubrik 21), som reduceres med det overskydende indbetalte beløb.
Indbetales der i 2024 f.eks. kr. 55.000 på en arbejdsgiveradministreret ordning, så er den løn, som borgeren bliver beskattet af hos arbejdsgiveren, grundet bortseelsesretten allerede nedsat med det indbetalte beløb. Indbetaler borgeren så også selv af beskattede midler til en privattegnet ordning f.eks. kr. 10.000, så vil fradraget på dennes årsopgørelse (normalt de 10.000) blive reduceret til kr. 8.100, idet der samlet set er indbetalt kr. 1.900 mere end maxgrænsen på 63.100 (2024).
Hvad kan du gøre?
For at løse overskridelsen af maxgrænsen kr. 63.100 fra privattegnet ratepension eller ophørende livrente, findes der 2 muligheder:
- Det overskydende beløb indbetalt af beskattede midler på privattegnet ordning, i dette tilfælde kr. 1.900, kan udbetales uden konsekvenser for årsopgørelsen, idet man jo netop ikke har fået fradrag for beløbet.
- Det overskydende beløb kan overføres til en anden fradragsberettiget ordning (livsvarig ordning).
Sidstnævnte løsning skal indberettes af pensions-/pengeinstituttet til Skattestyrelsen, inden fradraget for de sidste kr. 1.900 kan opnås. NB! Forvent i den forbindelse ikke, at årsopgørelsen automatisk ændres. Skattestyrelsen skriver selv følgende i deres vejledning:
”Når pensionsselskabets indberetning fremgår af dine skatteoplysninger, kan vi lave en ny årsopgørelse. Hvis ikke du automatisk modtager en ny årsopgørelse inden for en måned efter, at ændringen fremgår af dine skatteoplysninger, skal du kontakte os.”
Man er også ”velkommen” til ikke at foretage sig noget. I så fald ender det nok blot med dobbelt beskatning (indbetaling af beskattede midler og beskatning ved udbetaling). Denne dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man ved udbetalingen af sin pensionsopsparing kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag på tidspunktet for indbetalingen, selvom det måske ligger 30-40 år tilbage.
Vil denne dokumentation være mulig, og vil det være muligt for pensions- eller pengeinstituttet at administrere dette, kan beløbet – som der ikke tidligere er foretaget fradrag for – blive udbetalt skattefrit.
Overskridelse af arbejdsgiverindbetaling: Hvad betyder det, og hvad kan du gøre?
Beskatning ved overskridelse af maksimumgrænsen
Hvis din arbejdsgiver indbetaler mere end 63.100 kr. (2024) til en ratepension eller ophørende livrente, registrerer Skattestyrelsen automatisk det overskydende beløb som skattepligtig indkomst i rubrik 347. Dette sker, fordi beløbet allerede er trukket fra din løn, der er blevet beskattet.
Mulige løsninger ved overskridelse:
- Udbetaling af det overskydende beløb: Det overskydende beløb, f.eks. 1.900 kr., kan udbetales uden yderligere konsekvenser, da det allerede er beskattet.
- Overførsel til livsvarig ordning: Beløbet kan overføres til en livsvarig pensionsordning, hvor det bliver fradragsberettiget. Dette eliminerer beskatningen af beløbet i rubrik 347.
Risiko for dobbeltbeskatning: Husk at indberette til Skattestyrelsen
Hvis du vælger at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pensionsordning, skal pensionsselskabet indberette ændringen til Skattestyrelsen. Bemærk, at årsopgørelsen ikke automatisk opdateres, og du skal selv kontakte Skattestyrelsen, hvis den ikke ændres inden for en måned.
For såvel overskridelse af maksimumgrænsen ved private indskud og/eller arbejdsgiveradministreret indskud gælder, at tager du ikke handling, enten ved udbetaling af det overskydende beløb eller overførsel til en fradragsberettiget ordning (fx en livsvarig pensionsordning) kan du risikere dobbeltbeskatning: først ved indbetaling af beskattede midler og senere ved udbetaling. Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis du ved udbetaling kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag ved indbetalingen – selv hvis det ligger 30-40 år tilbage.
Hvad gælder for en livsvarig pensionsordning?
Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente.
For livsvarige pensionsordninger gælder der som udgangspunkt en maksimal årlig fradragsgrænse. Denne grænse kaldes opfyldningsfradraget og er på 58.100 kr. (2024). Der findes dog særlige regler, som kan gøre sig gældende. For eksempel gælder der særlige vilkår for selvstændige, ligesom reglerne varierer afhængigt af, om ordningen er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.
Derudover findes der specifikke regler for engangsindbetalinger. Disse forhold betyder, at mange borgere ofte opnår eller har ret til fradrag, der overstiger den nævnte fradragsgrænse.
- Arbejdsgiveradministreret livsvarig pensionsordning
Der er ingen øvre grænse for, hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på kr. 50.000 om måneden, er det således muligt at indbetale kr. 50.000 med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.
- Privattegnet livsvarig pensionsordning
For de privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på kr. 58.100 (2024). Det er – som beskrevet i vores tidligere artikel – netop her, der ”gemmer sig” rigtig mange glemte fradrag.
- En éngangsindbetaling på en privattegnet ordning fordeles umiddelbart over 10 år
- Engangsindbetaling kr. 1.000.000 – årligt fradrag i 10 år på 100.000
- Engangsindbetaling kr. 400.000 – årligt fradrag i 10 år på 40.000 (som udgangspunkt).
Men hvis opfyldningsfradrag kr. 58.100 (2024) ikke er overskredet, kan der foretages fradrag herfor. Dvs. fradrag i alt kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år.
Aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år giver også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år.
Få en nærmere uddybning omkring opfyldningsfradraget og et konkret eksempel i denne artikel.
Nedenfor kan du se, hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages:
Eksempel, hvor 1/10 fradrag altid udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:
| Èngangs indbetalinger | År 1 | År 2 | År 3 | År 4 | År 5 | År 6 | År 7 | År 8 |
Rest |
| År 1 kr. 300.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 29.500 | 0,- | ||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) | 28.100 | 28.100 | 28.100 | 8.100 | |||||
| År 5 kr. 200.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 35.200 | ||||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) | 8.600 | 38.100 | 38.100 | ||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 |
Eksempel, hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre og en periode er højere end opfyldningsfradraget:
| Èngangs indbetalinger | År 1 | År 2 | År 3 | År 4 | År 5 | År 6 | År 7 | År 8 | Restsaldi til fradrag |
| År 1 kr. 300.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 7.600 |
0,- |
|
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) | 28.100 | 28.100 | 28.100 | 28.100 | |||||
| År 5 kr. 500.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 291.400 | ||||
| Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) | 500 | 8.100 | |||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 80.000 | 80.000 | 58.100 | 58.100 |
NB! I ovenstående skemaer er anvendt 2024 satsen kr. 58.100 som opfyldningsfradrag for alle år.
For at sikre dig et overblik har vi lavet en oversigt over de mest relevante beløbsgrænser, som reguleres:
- Iværksætterpakken er vedtaget 19. december 2024, hvilket betyder, at grænsen for aktieindkomst, som beskattes med 27 %, stiger fra 61.000 kr. i 2024 til 67.500 kr. i 2025 (51.500 kr. 2010-niveau); 75.700 kr. i 2026 (57.800 kr. 2010-niveau) og 83.100 kr. i 2027 (63.400 kr. 2010-niveau). Ægtefæller har tilsammen et dobbelt bundfradrag på 2 gange beløbet, før der skal betales 42 % i skat.
- Topskattegrænsen stiger fra 588.900 kr. efter AM-bidrag i 2024 til 611.800 kr. efter AM-bidrag i 2025.
- Personfradraget stiger fra 49.700 kr. i 2024 til 51.600 kr. i 2025. Det betyder, at personer kan tjene mere, før de skal betales skat af indkomsten.
- Det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Det betyder, at alle skatteydere med lønindkomst eller overskud fra selvstændig virksomhed kan få et højere fradrag i indkomsten.
- Det forventes, at et ”grønt” håndværkerfradrag genindføres med 8.600 kr., og at servicefradraget stiger til 17.500 kr. og udvides. Dette var en del af Finansloven 2024, og lovforslaget forventes vedtaget i januar 2025. I tabellen er alene anført det på nuværende tidspunkt gældende servicefradrag på 12.400 kr. for 2025.
- Progressionsgrænsen for ejendomsværdiskat er hævet, hvilket er en del af ændringerne omkring ejendomsværdiskat, som de nye vurderinger medførte. Ejendomsværdiskatten beregnes med 0,51 % op til progressionsgrænsen og med 1,4 % af den del, som ligger over progressionsgrænsen.
| Beskrivelse | 2024 | 2025 |
| Topskattegrænse | 588.900 | 611.800 |
| Personfradrag | 49.700 | 51.600 |
| Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst | 50.500 | 52.400 |
| Progressionsgrænse for aktieindkomst | 61.000 | 67.500 |
| Loft for indskud på aktiesparekonto | 135.900 | 142.500 |
| Bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger fra tredjepart | 46.100 | 47.900 |
| Bundfradrag ved udlejning af helårsboliger fra tredjepart | 32.300 | 33.500 |
| Maks. beskæftigelsesfradrag | 45.100 | 55.600 |
| Maks. fradrag for udgifter til arbejdsløn for serviceydelser | 11.900 | 12.400 |
| Progressionsgrænse for ejendomsværdiskat | 3.040.000 | 9.200.000 |
| Indregningsgrænse for restskat | 23.100 | 24.000 |
| Bundfradrag ved gaveafgift | 71.500 | 74.100 |
| Bundfradrag ved gaveafgift, svigerbørn | 25.000 | 25.900 |
| Skattepligtigt beløb ved fri telefon | 3.100 | 3.200 |
| Småanskaffelsesgrænse jf. afskrivningsloven § 11 | 15.600 | 16.200 |
| Småsaldigrænse og småaktivgrænse jf. afskrivningslovens §§ 5 og 6 | 33.100 | 34.400 |
Hvert år oplever mange borgere, at de ikke får de pensionsfradrag, de faktisk er berettiget til. Ser man alene på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, er intet mindre end 35.000 - 40.000 borgere berørt (jf. Skattestyrelsen).
Medregnes også de borgere, som indbetaler eller tidligere har indbetalt til livsvarige pensionsordninger uden at få fuldt fradrag, er det endnu flere, der årligt “snyder” sig selv.
Beløbsmæssigt taler vi om svimlende summer. For ratepensioner og ophørende livrenter alene løber de manglende fradrag op i cirka 359 millioner kroner årligt (2022-tal jf. Skattestyrelsen), svarende til omkring 9.000 kroner per berørt borger. Ikke alene går borgerne glip af fradraget på årsopgørelsen – de risikerer også dobbeltbeskatning. Dette sker, fordi indbetalingen er foretaget af beskattede midler, som beskattes igen, når pensionsopsparingen udbetales.
Derfor opstår de manglende fradrag
Årsagen er, at man – for indskud til ratepension og ophørende livrente – maksimalt kan opnå fradrag for 63.100 kroner i 2024. Mange af de 35.000 - 40.000 borgere indbetaler imidlertid mere end dette beløb. Dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man på udbetalingstidspunktet kan dokumentere, at man ikke fik fradrag for det udbetalte beløb.
Dokumentationskravet kan dog være problematisk, især ved pensionsopsparinger, der er opsparet over 30 - 40 år, hvor fradragsloftet kan være overskredet flere gange. I sådanne tilfælde kan vi forvente, at hele beløbet bliver skattepligtigt.
Kun en dråbe i havet
De manglende fradrag på 359 millioner kroner årligt kan synes som en dråbe i havet, hvis man sammenligninger med det samlede omfang af manglende fradrag for pensionsindbetalinger. Ud over ratepensioner og ophørende livrenter indbetales der hvert år også betydelige beløb til livsvarige pensionsordninger, som der heller ikke altid opnås fuldt fradrag for.
For privatpersoner er opfyldningsfradraget for livsvarige pensionsordninger i 2024 på 58.100 kroner. Ved engangsindskud eller aftaler om løbende indbetalinger kan fradraget dog fordeles over flere år. For eksempel berettiger et engangsindskud på 1 million kroner til et fradrag på 100.000 kroner årligt i 10 år.
Hvis der derimod indbetales 300.000 kroner som engangsindskud, vil opfyldningsfradraget i 2024 betyde, at der kan fradrages 58.100 kroner. Dette betyder, at fradraget for de 300.000 kroner kan være opbrugt på 5 - 6 år, forudsat at der ikke foretages yderligere indbetalinger.
Selvstændigt erhvervsdrivende har dog andre muligheder gennem eksempelvis “30 %-ordningen” og “ophørsordningen,” hvor der kan indbetales og opnås fradrag for større beløb.
Problemet med manglende fradrag
De komplekse regler for indbetaling til livsvarige pensionsordninger betyder, at mange borgere hvert år går glip af betydelige fradrag. Selvom pensionsselskaber og pengeinstitutter indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen, og disse tilgår borgerens skattemappe, overføres oplysningerne ikke automatisk til selvangivelsen. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke ved, hvordan borgeren ønsker at fordele fradraget. Og hvis man ikke selv er opmærksom, går fradraget tabt.
På servicebrevet markeres rubrik 24 med en stjerne (*), som ifølge vejledningen betyder:
“En stjerne (*) ud for en rubrik betyder, at vi har modtaget oplysninger til rubrikken, men oplysningen ikke umiddelbart kan overføres til oplysningsskemaet.”
Der gives ingen oplysninger om beløbets størrelse, hvem der har indberettet det, eller hvorfor det ikke overføres.
Større fradrag kræver bedre værktøjer
For at hjælpe borgerne kunne et digitalt hjælpeværktøj – eksempelvis i Excel – være en løsning. Dette værktøj kunne holde styr på fradragene og restfradragssaldi, især hvis der foretages flere indbetalinger over tid.
For eksempel vil en borger, der i år 5 (2028) foretager et yderligere engangsindskud på 500.000 kroner, stå med samme udfordringer som beskrevet ovenfor. I år 10 vil fradraget for den første indbetaling på 1 million kroner være opbrugt, og fra år 11 (2034) kan borgeren fratrække 50.000 kroner årligt for den nye indbetaling i 2028 – medmindre denne ønsker at anvende opfyldningsfradraget kr. 58.100 (2024).
Et hjælpeværktøj kunne lette denne proces for både borgere og Skattestyrelsen og sikre, at ingen går glip af deres retmæssige fradrag.
Sådan kunne et hjælpeværkstøj se ud
| Indbetalinger | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | 2032 | 2033 | 2034 | Rest fradrag |
| 2024 kr. 1 mio. |
100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 0 | 0 |
| Opfyldningsfradrag | ||||||||||||
| 2028 kr. 0,5 mio. |
50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 141.900 | ||||
| Opfyldningsfradrag | 8.100 | |||||||||||
| Fradrag i alt | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 58.100 |
I årene 2024 - 2033 opnås fradrag for 1/10 af begge éngangsindbetalinger.
Fra år 2034 eksisterer kun restsaldo fra éngangsindbetalingen i 2028. Denne indbetaling udgjorde kr. 500.000, hvorfor der som udgangspunkt indrømmes fradrag for kr. 50.000 årligt (1/10), men på grund af reglen om opfyldningsfradraget kan der i år 2034 fradrages yderligere kr. 8.100.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)
Andre eksempler til illustration
Eksempel 1
| Indbetalinger | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | Rest fradrag |
| 2024 kr. 300.000 |
30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 29.500 | 0,- | ||
| Opfyldningsfradrag | 28.100 | 28.100 | 28.100 | 28.100 | 8.100 | ||||
| 2028 kr. 200.000 |
20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 35.200 | ||||
| Opfyldningsfradrag | 8.600 | 38.100 | 38.100 | ||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 |
I ovenstående eksempel (1) overskrides opfyldningsfradraget ikke på noget tidspunkt, når der tages 1/10 fradrag årligt, hverken i tidsrummet hvor éngangsindbetalingen fra 2024 fradrages alene, eller i tidsrummet hvor både éngangsbetalingen fra 2024 og 2028 fradrages sammen, hvorfor opfyldningsfradraget kommer i spil i hele perioden. Der opnås således fradrag for kr. 58.100 for alle år.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)
Eksempel 2
| Indbetalinger | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | Rest fradrag |
| 2024 kr. 300.000 |
30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 7.600 | 0,- | |
| Opfyldningsfradrag | 28.100 | 28.100 | 28.100 | 28.100 | |||||
| 2028 Kr. 500.000 |
50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 291.400 | ||||
| Opfyldningsfradrag | 500 | 8.100 | |||||||
| Fradrag i alt | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 | 58.100 |
I ovenstående eksempel (2) overskrides opfyldningsfradraget først i 2028, hvor der foretages en yderligere éngangsbetaling på kr. 500.000. De første 4 år kan således som udgangspunkt fradrages 1/10 af éngangsbetalingen på 300.000, svarende til kr. 30.000 årligt. Men her er opfyldningsfradraget i spil i perioden 2024 til 2028, hvorfor der indrømmes fradrag for kr. 58.100.
Fra 2028, hvor anden éngangsbetaling på kr. 500.000 finder sted, overstiger 1/10 af betalingen på 300.000 og 1/10 af betalingen på kr. 500.000 opfyldningsfradraget, hvorfor fradraget stiger til i alt kr. 80.000 for 2028 og 2029. I 2030 opbruges restfradraget af indbetalingen i 2024 på kr. 300.000 ved at der fradrages kr. 7.600 (restbeløbet). Dette tillagt 1/10 af betalingen fra 2028 kr. 50.000 overstiger ikke opfyldningsfradrag, hvorfor der kan fradrages yderligere kr. 500 fra betalingen i 2028.
Fra 2031 og frem udgør 1/10 fradrag kun kr. 50.000, hvorfor opfyldningsfradraget også kommer i spil der, hvorfor den kan fradrages kr. 58.100.
(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024 som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)