Kategori: FACIT

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Som advokater giver vores forretningsforståelse en unik mulighed for at tilbyde virksomheder en helhedsorienteret og professionel rådgivning. Advokatbranchen grænser imidlertid op til forskellige andre brancher og professioner.

En af disse er revisorbranchen, som erhvervsadvokater traditionelt har arbejdet tæt sammen med, hvilket er sket i en erkendelse af, at advokatens rådgivning hverken kan eller bør stå alene. Der er områder, hvor de to professioner klart har hver deres arbejdsområde, og hvor visse spørgsmål kun kan besvares af den ene, men ikke af den anden.

Der er imidlertid også andre områder, hvor det er nødvendigt at inddrage begge, idet kun en samlet indsats fra både advokaten og revisoren kan besvare de udfordringer, som et givet forhold rejser. Selvom advokater således har mulighed for at give en helhedsorienteret og professionel rådgivning, bør denne i mange tilfælde suppleres af rådgivning fra revisor, og vice versa.

Et område, hvor samspillet mellem advokater og revisorer kommer til udtryk, er fx ved virksomhedsstiftelser. Assistance fra revisor er relevant ved både valget af selskabsformen og etableringen af virksomheden.

Disse opgaver rejser blandt andet spørgsmål af juridisk og af skatte- og regnskabsmæssig karakter. Mens visse opgaver i denne forbindelse traditionelt varetages af advokater, fx udformningen af stiftelsesdokumenter og vedtægter, varetages andre af revisorer, herunder udarbejdelse af en åbningsbalance og en vurderingsberetning.

Andre forhold, herunder stillingtagen til selskabets kapitalisering, skattemæssige forhold eller brugen af egen- eller fremmedkapital, nødvendiggør en inddragelse af både advokatens og revisorens ekspertise. Særligt på skatteområdet kommer henholdsvis advokatens og revisorens styrker til udtryk.

Endnu et område, hvor samspillet mellem de to brancher kommer til udtryk, er ved virksomhedsoverdragelser. I tilfælde af en erhvervelse eller afhændelse af en virksomhed foretages der ofte due diligence, det vil sige en undersøgelse af alle virksomhedens forhold, herunder økonomiske, regnskabsmæssige og juridiske.

Ved disse undersøgelser inddrages oftest både advokater og revisorer, således at de juridiske forhold, fx gennemgang af virksomhedens vedtægter, kontrakter med tredjemand og ansættelseskontrakter, undersøges af advokaten, mens virksomhedens regnskabsmæssige forhold undersøges af revisoren.

Revisoren vil i denne sammenhæng typisk undersøge virksomhedens årsregnskaber, selvangivelser, bogføring og budgetter. Der er også spørgsmål ved virksomhedsoverdragelsen, som aktualiserer inddragelse af bistand fra såvel advokat som revisor.

Et eksempel herpå er selve valget af overdragelsesform (aktiver eller aktier), idet juridiske faktorer som virksomhedens forhold til omverdenen, eventuelle godkendelser og tilladelser samt revisionsmæssige faktorer som skatteforhold og regnskaber har stor betydning for klientens retsstilling ved valg af én overdragelsesform fremfor en anden.

Et tredje område, hvor samspillet mellem de to professioner giver et betydningsfuldt udbytte, er ved generationsskifte. Afhængigt af størrelsen og karakteren af virksomheden er der forskellige muligheder for gennemførelse af generationsskifte:

1. Generationsskifte i familien
2. Generationsskifte til medarbejdere eller andre
3. Fondsmodellen
4. Andre modeller

Når der tales om generationsskifte, tænkes der ofte på generationsskifte i familien eller til medarbejdere. For at et sådant generationsskifte kan blive succesfuldt, skal det sikres, at virksomhedens ledelse er egnet til at styre virksomheden. Måske har den yngre generation både viljen og evnerne til at overtage ledelsen. Alternativt skal ledelsen måske findes blandt medarbejderne eller uden for virksomheden.

Derudover kan generationsskiftet rumme en likviditetsmæssig udfordring, idet købesummen og skatter og afgifter ved generationsskiftet skal finansieres.

Typisk har revisoren mest kendskab til den virksomhed, som skal generationsskiftes som følge af dennes revision og øvrige tilknytning til virksomheden, men det er klart, at der også her er tale om et område, hvor advokaters ekspertise med fordel kan inddrages.

Generationsskifter kan såvel juridisk som økonomisk være en større opgave, som bedst løses i fællesskab mellem klient, revisor og advokat.

Generationsskifte er dog andet og mere end blot værdiberegninger, successionsmodeller, afvejning af fordele og ulemper ved fondseje kontra salg og så videre.

Generationsskifter handler i vid udstrækning også om mennesker og om at være klar til at ”give slip” på den virksomhed, man eventuelt har opbygget igennem et helt liv. Det kræver grundig forberedelse, ikke kun juridisk og skattemæssigt, men også menneskeligt.

Ofte er de sværeste drøftelser ikke med advokat og revisor, men med den næste generation. Alle disse drøftelser og overvejelser spiller også ind og bør prioriteres mindst lige så meget som de juridiske og skattemæssige. Den bedste generationsskiftemodel i den konkrete situation er ikke nødvendigvis den skattemæssigt optimale.

Den rigtige generationsskiftemodel er den, der tager alle forhold i betragtning, også de menneskelige, og imødekommer disse bedst muligt. At løfte denne opgave er en fælles opgave for både revisor og advokat, og de bedste resultater opnås altid, når revisor og advokat arbejder sammen om dette.

Ovenstående er langt fra en udtømmende gennemgang af områder, hvor advokat og revisor arbejder sammen, idet blandt andet fusioner og spaltninger, dødsboer, insolvenssager og andre sagstyper også aktualiserer en inddragelse af både advokater og revisorer. De tre eksempler viser imidlertid, at samspillet mellem de to brancher er udbredt og en vigtig faktor for at sikre, at klientens rådgivningsbehov opfyldes.

En inddragelse af både advokater og revisorer giver klienten det bedst mulige resultat, idet de hver især besidder ekspertise og viden inden for deres respektive fagområde. Samspillet mellem advokater og revisorer skal derfor ske med gensidig respekt for den andens viden og kompetencer.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

God rådgivning skaber værdi. Det kan vi i DI dokumentere gang på gang – men hvilken rådgivning er der behov for? Revisionsbranchen tilbyder en lang række services, som skaber en merværdi i virksomhederne – også services på andre områder end regnskab, revision og skat.

Fra DI’s side lægger vi vægt på, at virksomhederne har fleksibilitet til at købe den rådgivning, der skaber mest værdi i den givne situation. Derfor har vi også kæmpet hårdt for at sikre, at de mindste virksomheder har fuld fleksibilitet til at købe de ydelser, som passer til den konkrete virksomhed. I en lang række tilfælde vil en revision eller en udvidet gennemgang skabe en positiv merværdi.

Tilvalg af revision (eller udvidet gennemgang) er også et tilvalg af en uafhængig revisor. Uafhængigheden er et af revisors adelsmærker. Det er ikke kun for tætte relationer – eksempelvis i lokalsamfundet – der kan skabe tvivl om uafhængigheden.

I udgangspunktet er det også et problem, hvis revisor også sælger andre ydelser til virksomheden og så at sige skal revidere sit eget arbejde. Det betyder, at når man køber en ydelse som revision eller udvidet gennemgang, lægger det begrænsninger på, hvilke andre ydelser der kan købes af revisor.

Som nystartet eller mindre virksomhed kan det være, at det primære behov for assistance ligger et helt andet sted end de områder, som omfattes af en revision. Typisk vil virksomhedens udfordring ligge i opbygningen af en økonomifunktion, at sikre korrekt fakturering og en god likviditet eller at få designet it-sikkerheden i selskabet. Brugen af revisor til disse opgaver vil i visse situationer medføre, at revisor skal vurdere, hvorvidt der kan være uafhængighedsproblemer i relation til ydelsen. Eksempelvis må revisor ikke tage et ledelsesansvar – heller ikke i relation til bogføring. Som virksomhed er det derfor vigtigt at tage en snak med revisor og eksempelvis banken, før man indleder et samarbejde på andre områder.

Verden udvikler sig – og det gør revisionsbranchen også

Nye forretningsmodeller opstår løbende – og de vil typisk have en direkte indflydelse på selskabets regnskab og risikoprofil. Studier fra DI viser, at services udgør en stigende andel af salget – særligt i brancher, der traditionelt kun har solgt varer. En tidlig forståelse af disse konsekvenser kan spare mange omkostninger ved en senere lejlighed og udgøre forskellen på en succes og en fiasko. Revisor kan være en værdifuld bidragsyder i denne sammenhæng, men det er vigtigt at stille krav og afstemme forventningerne, så rådgivningen skaber værdi.

Vi ser også en rivende udvikling på de interne linjer. Fra EU-side er der pres på brug af elektronisk fakturering, og vi vil se en lang række offentlige myndigheder i andre EU-lande stille krav om dette i de kommende år. I Danmark er det allerede et krav, når man handler med det offentlige, men vi forventer, at udviklingen også vil tage fart i samhandlen med private virksomheder. Elektronisk fakturering kombineret med den kommende automatiske erhvervsrapportering, hvor årsregnskabet og anden rapportering genereres direkte på baggrund af bogføringsdata, vil ændre på arbejdsgangene i virksomhederne og – potentielt – også på måden, der samarbejdes med revisor på. Vi kan kun opfordre til at tage dialogen løbende, få synliggjort værdien og bruge forandringerne aktivt til at skabe en merværdi.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Så er det vedtaget – der kan ikke længere stiftes et selskab ved hjælp af en rund krone i kapital.

De såkaldte iværksætterselskaber var et forsøg på at gøre det lettere at stifte et selskab, der siden kunne vokse sig større og få opsparet tilstrækkeligt overskud til at blive til et ”rigtigt” anpartsselskab eller måske et aktieselskab.

Desværre viste det sig, at ællingen (grim eller ej) ikke altid bliver til en flot svane. Alt for mange iværksætterselskaber er gået nedenom og hjem eller har været brugt til at fremme mere lyssky formål.

Det er synd for de selskaber, der er stiftet og drives i en god mening
– for det dårlige ry kan smitte.
Det har helt fra starten været svært at opnå kredit som et iværksætterselskab uden hæftelse fra personerne bag – og i det lys kunne man fra starten godt frygte, at der ville komme nogle fejlskud og misforståelser.

Intentionerne var gode nok, men for mange tvivlsomme forretningsmodeller viste sig at være den tue, der væltede læsset. Det er derfor forståeligt, at politikerne har draget konsekvensen og dermed stoppet etableringen af flere iværksætterselskaber.

Vi må håbe, at de resterende og lovligt stiftede iværksætterselskaber vokser op og bliver gode og sunde virksomheder.

Kan og vil digitaliseringen tage over?

Digitaliseringen er over os, og der foregår en rivende udvikling i automatisering af alskens processer – ikke mindst på bogførings- og regnskabsområderne. Med jævne mellemrum kan man derfor læse i aviser og tidsskrifter, at der om få år ikke længere er brug for bogholdere og revisorer.

Det følgende kan muligvis opfattes som en slem krampetrækning fra de ramte brancher, men sådan er det ikke ment. Det vil nemlig være fjollet at benægte udviklingen.På den anden side er det lidt voldsomt at aflive hele standen af rutinerede talbetvingere med henvisning til dendigitale revolution.

Der synes at være opstået den fælles forståelse, at når blot der er sat strøm til et tidligere manuelt system, så fungerer det fejl- og smertefrit. Vi tillader os at betvivle den tese.

Det er smart, at det kan lade sig gøre at scanne bilag og ved hjælp af automatisk dataafløftning foretage bogføring på den rigtige konto. Hvis det altså er den rigtige konto.Det fremgår jo ikke af fakturaen, om de købte planker indgår i et projekt til videresalg eller er blevet til et nyt gulv i virksomhedens kantine. Det fremgår sikkert heller ikke, om de 24 uspecificerede stykker smørrebrød er fortæret afkunder, virksomhedens personale eller lagerchefensglubske schæferhund.

Et valg skal træffes

Det er altså med andre ord fortsat nødvendigt, at nogen på et eller andet tidspunkt i transaktionsforløbet tager stilling til, hvad det købte skal bruges til. Det kan selvfølgelig sagtens fremgå af fakturaen, men det betyder jo blot, at ”nogen” har taget stilling på et tidligt tidspunkt.

Det er også en besnærende tanke, at regnskaber kan dannes fuldstændig automatisk på baggrund af bogføringen. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, og det kommer såmænd også til at se ganske tilforladeligt ud, men også her er der valg, der skal træffes, og skøn, der skal foretages.

Når ledelsen fx beslutter at anskaffe en ny CNC bore- og gevindskæremaskine, kan det fuldautomatiske bogholderi måske ikke lige i første omgang regne ud, hvor lang levetid sådan en fætter har i netop denne virksomhed.

Hen ad vejen kan det nok godt lade sig gøre at sammenholde modellen, virksomhedens produkter og produktionskapacitet samt erfaringer om vedligeholdelsesfrekvens.På den baggrund kan der beregnes et afskrivningsforløb, men det kræver i hvert fald, at der er tale om en maskinudskiftning. Det går ikke, hvis det er en udvidelse af kapaciteten eller en ny produktlinje.

Det er altså ikke ”bare lige”. Nogen skal tage stilling til, hvor længe maskinen holder, og hvad den kan antages at være værd, når den planlagte anvendelsesperiode er omme.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at analysere sig frem til, om udvalgte debitorer er nedskrivningsmodne på grund af alder – altså tilgodehavendets alder. Men hvad nu, hvis den manglende betaling skyldes uenighed om leverancen? Så kan udfordringen være en helt anden end behov for nedskrivning på det konkrete tilgodehavende. Betalingsvanskeligheder kan også være forbigående, der kan være mulighed for modkøb osv.

Det synes umiddelbart heller ikke helt oplagt at automatisere hele pakken, når det drejer sig om igangværende arbejder. Det kan sagtens lade sig gøre at opstille en række spilleregler for vurdering af færdiggørelsesgrader, men det bliver en skematisk løsning, som måske ikke passer til det konkrete projekt.

Løsningen bliver standardiseret

Alt i alt vil en fuldstændig digitalisering føre til langt mere generiske løsninger. De vil blive forfinet og forbedret, efterhånden som maskinerne samler erfaringer, men der bliver færre nuancer.

Nu er det jo ikke en revisor, der skal træffe de valg og skøn, der er nævnt som eksempler ovenfor. Det er virksomhedens ledelse. Imidlertid er det ofte revisorens opgave at vejlede og rådgive ledelsen ved disse valg og skøn, ligesom det ofte er revisorens (eller bogholderens) opgave at få valgene rigtigt udtrykt i virksomhedens bogholderi og regnskab.

Nogle virksomheder kan selv klare denne opgave, men så kommer revisors fornemste opgave til sin ret, nemlig at efterprøve resultatet af virksomhedens rapportering og lade dette komme til udtryk i form af en erklæring.

Kvalitet i rapporteringen

Det vil fortsat være i regnskabslæsers interesse, at virksomhedernes økonomiske rapportering kan tages for gode varer – uanset om den er genereret af maskiner eller mennesker – og derfor vil det også være i virksomhedens egen interesse, at årsrapporter mv. er “godkendte”.

Det vil også fortsat være i virksomhedens egen mere direkte interesse, at der er styr på indberetninger til SKAT og andre myndigheder, dels for ikke at snyde sig selv, dels for at blive skånet for ubehagelige overraskelser ved kontrolbesøg – måtte sådanne genopstå.

Digitaliseringen skal naturligvis anvendes til at sikre bedre og mere pålidelig information. Det er revisorerne og deres branche bestemt ikke modstandere af.

Der vil med den øgede digitalisering opstå øgede muligheder for benchmarking, hurtigere rapportering med mulighed for hurtigere reaktion og selvfølgelig også effektivisering af de administrative processer.

Virksomhedens ledelse får bedre muligheder for at sammenligne egne præstationer med resultaterne i sammenlignelige virksomheder. Og data vil være til rådighed ”nu og her”. Udviklingen kan derfor justeres hen ad vejen.

Løbende information om afvigelser i transaktionsmønstrevil øge chancerne for at undgå alt for gamle varer på lageret, ligesom der ikke foretages genbestilling af varer, der blot ligger på en forkert lokation. Disse informationer har de fleste virksomheder allerede til rådighed, men det er langt fra alle, der bruger dem til at styre virksomheden.

Vi vil gerne hjælpe dig med at få glæde af alle de muligheder, digitalisering tilbyder, og samtidig vil vi gerne hjælpe med at sikre, at alle disse data er korrekte og pålidelige.

Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.

Hvor om alting er, datoen 31. maj 2018 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.

Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.

Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).

For sen indberetning

Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (torsdag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Afgift

Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.

Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Det er spændende at have været med til at udarbejde Facit 100 gange. Mange skribenter har været i gang, og mange emner har, som det fremgår af publikationens artikler, været behandlet.

Det er nok ikke særlig realistisk at antage, at når Facit er udkommet 200 gange, er skribenterne de samme som i nummer 1. Det vil kræve en arbejdsindsats hen over 50 år – hvilket ikke er utænkeligt; det opnår jeg selv til næste år – men det skal samtidig være 50 år i samme miljø; og det oplever de færreste trods alt.

Det er en styrke, at der sker en løbende udskiftning i kredsen af skribenter. Der kommer nye synspunkter og holdninger – og emnerne udvikler sig også. Der er fuld fart på verden omkring Facit – og derfor skal der også være fuld fart på Facit, der hele tiden skal følge med.

Vi hviler ikke på laurbærrene eller læner os tilbage, når dette nummer er kommet i kioskerne. Vi er for længst videre med forberedelsen af nummer 101, og tidsplanen for nummer 102 er også på plads. Dog kan vi fortælle, at vi vender tilbage til et lidt mere behersket sideantal i de kommende numre.

Nogle forhold kan vi ikke gardere os imod. I den periode, hvor nummer 100 er forberedt, bimler valgklokkerne tydeligere og tydeligere. Der er udløbsdato på det siddende folketing, der er udløbsdato på det siddende Europa-Parlament, der er ingen afklaring på Brexit.

Sådan har vilkårene altid været – og sådan er omverdenen med til at sikre, at vi aldrig står stille. Fortsat god fornøjelse med læsningen til såvel gamle som nye læsere ønskes af hele holdet bag Facit.

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Du sidder med en jubilæumsudgave af Facit, som undtagelsesvist er på 20 sider. Normalt klarer vi os med 12 sider, men hvis mængden af reguleringer fortsætter i samme tempo, vil vi med sikkerhed ikke kunne nøjes med 12 siders udgaver af Facit om 25 år. Men giver det overhovedet mening af skrive ”hvis”?

Det er ikke tidligere i historien sket, at regelmængden er reduceret, og selv om vi i mange år har talt om regelforenkling og administrative lettelser, er realiteten en anden.

Det er muligt, at tempoet for regeludarbejdelse er reduceret – det kan man af gode grunde ikke sige noget om – men færre regler er der i hvert fald ikke blevet.

Det gode spørgsmål er, om vi som virksomhedsejere og -ledere, som ansatte, som borgere eller i det hele taget bare som mennesker kan blive ved med at kapere alle disse regler. Kan vi nå at sætte os ind i dem, kan vi forstå dem, og begriber vi sammenhængene mellem dem?

Af en eller anden grund vil vi mennesker gerne sætte regler op for hinanden. ”Min måde er den rigtige, og derfor bør du gøre lige sådan”.

Psykologer kan sikkert redegøre for, hvorfor det hænger sammen på den måde, men de tilhører jo en faggruppe, som sædvanligvis ikke får spalteplads i Facit.

Hvis man leder i historiebøgerne efter tidligere succeser med forenkling af civilisationer, så ender man i kapitler med beskrivelse af blodige revolutioner, altødelæggende krige eller sygdomme med omfattende reduktion af menneskeheden til følge. Skal vi mon helt derud igen, før det lykkes?

Lad os håbe, at Facit om 25 år er på mindst 24 sider …

God fornøjelse med læsningen.

Lavere skat på arbejde og større fradrag for pension

Folketinget har lige før sommerferien vedtaget en lov, der medfører lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter følgende hovedelementer:

• Nyt jobfradrag på 4,5 % af arbejdsindkomsten
• Ekstra pensionsfradrag for indbetaling på op til 70.000 kr.
• Udvidet grundlag for beskæftigelsesfradrag samt forøget maksimalt beskæftigelsesfradrag
• Nedsættelse af bundskattesatsen.

Nyt jobfradrag

- men meget er fortsat ved det gamle

Oversigt over generelle ændringer

• Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.

• Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.

• Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.

• Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.

• Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)

• Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.

IFRS 15 og 16

Ledelsesberetningen

Ikrafttrædelse

Risiko for trippelbeskatning: Hvem har tjent pengene?

• For det første beskattes hovedaktionæren personligt af indkomsten.

• For det andet anses selskabet for at have modtaget et tilskud.

• Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte.

• For det selskab, der anses for arbejdsgiver, kan der endvidere være konsekvenser i form af bøder for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Retsregler

Praksis

Rette indkomstmodtager

• at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel.

• at vederlaget for arbejdet havde karakter af en fast månedsløn, og

• at hvervgiver havde afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdets udførelse, således at arbejdet blev udført for hvervgivers regning og risiko og

• at der i de tre år ikke har været andre hvervgivere.

Omgørelse

Betalingskorrektion

Afslutning