I 2017 blev der indført nye regler om efteropkrævning af registreringsafgift for leasingbiler. Under visse omstændigheder skal der således ske genberegning af registreringsafgiften se-nest fire måneder efter første indregistrering af bilen. Disse regler skal sikre, at den afgiftspligtige værdi fra den første indregistrering af bilen svarer til markedsprisen, uanset hvad den oprindelige indkøbspris har været.
I forhold til beskatning af medarbejdere, der har fået stillet en ny fri bil til rådighed, dvs. en bil arbejdsgiveren har anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, har man som beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil brugt nyvognsprisen. Denne pris må efter seneste domspraksis forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelse af bilen som ny, dvs. markedsprisen.
Med de nye regler er det den genberegnede nyvognspris, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset bilen. Beskatningsgrundlaget skal derfor fremover forhøjes i tilfælde af genberegning af registreringsafgiften, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris. Det højere beregningsgrundlag skal anvendes fra og med genberegningstidspunktet.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at ændringen vil berøre ca. 20.000 firmabiler årligt, og at brugerne gennemsnitligt vil få forhøjet deres beskatningsgrundlag med 27.000 kr. Det vil for en topskattebetaler betyde en årlig merskat på omkring 3.800 kr. i gennemsnit.
Ændringen vil medføre nogle administrative udfordringer, idet fx et leasingselskab, i tilfælde af at der er sket genberegning af registreringsafgiften, skal give besked herom til arbejdsgiveren (leasingtageren) om det højere beskatningsgrundlag. Arbejdsgiveren skal herefter ajourføre oplysningerne i lønsystemet med det nye beregningsgrundlag til brug for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
De nye regler får virkning for firmabiler, der stilles til privat rådighed for medarbejdere den 1. februar 2020 eller derefter. Firmabiler, der er stillet til privat rådighed inden dette tidspunkt, bliver ikke ramt af de nye regler.
Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.
England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.
Det er nærliggende at tænke ”Puha, endelig er det overstået”. Det er også nærliggende at tænke, at det må EU i skikkelse af Michel Barnier så på vores vegne rode med i resten af 2020. Desværre er der for mange slet ikke nogen grund til at læne sig tilbage og studere det forhandlingsmæssige kaos, der er lagt op til. Det vedrører os alle – og det er nu, det foregår.
Udmeldelsen af EU er ikke blot et spørgsmål om fælles domstole og forbud mod krumme agurker (hvilket i øvrigt som så meget andet i disse tider er en falsk historie).
Det vedrører landbrug, fiskeri, produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Det vedrører arbejdskraft i Storbritannien, medarbejdere, der skal til at arbejde i Storbritannien, og medarbejdere, der kommer til os derovrefra. Hertil kommer bevægelighed for andre personer end medarbejdere – som eksempel ægtefæller, studerende og migranter.
Vi kommer til at se problemer med godkendelser af produkter, vi kan risikere told og afgifter, der kan blive problemer med transport og toldklarering, med momssamarbejde og med samarbejde på det retslige område. Det får indflydelse på adfærden hos de danske virksomheder, der er etableret i Storbritannien, og omvendt; på import og eksport af alle varer og tjenesteydelser. Kort sagt – der er ikke de områder, der ikke berøres, og vi aner ikke, hvor det lander – hvis det lander frem for et såkaldt hårdt Brexit uden aftaler.
Derfor er det vigtigt, at alle med forbindelse til Storbritannien (direkte eller indirekte) bruger den nærmeste fremtid på at tænke: Hvad kan der ske? Hvad gør vi, hvis der sker noget givent – og hvad gør vi, hvis der ikke sker noget som helst? Bliver der en hybrid af en grænse mellem Nordirland og den irske republik? Fantasien kan ikke rumme alle de ting, der kan ske. Selv USA i skikkelse af Donald Trump har det med at blande sig.
Englænderne har det gode og selvbevidste udtryk: ”Tåge over kanalen – kontinentet er afskåret”. Sådan er det ikke efter nytårstalen den 31. december 2020. Der kan det meget vel være omvendt (tågen er den samme, men det afskårne kan have skiftet side).
Boris Johnson, der altid er god for elskelig engelsk humor, sagde tidligt om morgenen efter en langstrakt vedtagelse i det britiske parlament: ”Now Brexit is decided – but first of all, let’s get breakfast done!”
Sagt på en anden måde; når morgenmaden er fortæret, begynder arbejdet. For alle læsere: Det er på høje tid at tænke situationen igennem og finde ud af, hvorledes man bedst garderer sig mod alle tænkelige udfald allerede inden frokost. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin revisor med henblik på rådgivning.
For en virksomhedsejer kan et virksomhedssalg opstå pludseligt eller efter grundige overvejelser. Uanset hvad årsagen er, er det alfa og omega at sikre den bedst mulige pris på de bedst mulige vilkår, og at der sættes et kompetent rådgiverteam til at gennemføre salget af virksomheden.
Situationen opstår
En virksomhedsejer kan have en lang række årsager til at ville sælge sin virksomhed.
For ældre ejere starter tankerne måske med, at ejeren iagttager sin dåbsattest og konkluderer at ville udvise rettidig omhu. For en lang række ejere er det naturligt at vurdere, om der i familien er oplagte arvtagere. Ofte vil det dog ikke være lykken for hverken ejeren selv eller familien at give virksomheden i arv, og der skal derfor i stedet igangsættes en salgsproces.
Mindst lige så ofte – og særligt for de yngre ejere – udløses en salgsproces af, at en konkurrent eller en udenlandsk aktør kontakter ejeren med interesse for køb. Hvis ejeren finder henvendelsen seriøs, er det besnærende at indlede drøftelser om et salg. Det er vores erfaring, at hvis der er en interesseret køber, er virksomheden attraktiv, og så vil der også være flere interesserede købere.
Det rette tidspunkt for et salg er hverken, når dåbsattesten tilsiger det, eller når køberen banker på, men når den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer. At den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer kan skyldes,
- at denne ikke længere ønsker at investere i udvikling af sin virksomhed,
- eller at brancheudviklingen tilsiger, at der skal ske konsolidering i branchen,
- eller at virksomheden har vokset sig større end den eksisterende ejer kan overskue.
Uanset om årsagen til at overveje et salg af ens virksomhed er en af de ovenfor nævnte eller noget helt andet, er det vigtigt at gribe salget rigtigt an.
Udvælgelse af rådgiverteamet
For ejeren er den nærmeste betroede – ud over ægtefællen – ofte revisoren. Det er derfor oplagt at tage fat i ens revisor, når salgsprocessen skal overvejes, og drøfte tankerne med denne. Revisoren kan sammen med ejeren sammensætte et samlet rådgiverteam til opgaven. Ud over revisoren vil teamet kunne bestå af en advokat og en rådgiver i køb og salg af virksomhed. De tre rådgivere i salgsprocessen udfylder hver deres rolle og agerer i tæt samspil.
Efter de indledende drøftelser med revisoren tager ejeren kontakt til en eller flere rådgivere for at få deres syn på virksomheden og mulighederne for et salg. Hvis ejeren selv kender en eller flere rådgivere, vil det være oplagt at kontakte disse, men ellers vil revisor, advokat, bestyrelse eller netværk i øvrigt ofte kunne udpege kompetente rådgivere.
Rådgiveren vil efter den indledende kontakt med ejeren levere et forslag om salget af virksomheden. Forslaget vil blandt andet indeholde rådgiverens foreløbige vurdering af en realistisk værdi af virksomheden samt en analyse af potentielle købere. Derudover vil forslaget indeholde et overblik over, hvorledes salgsprocessen vil blive struktureret, idet rådgiveren er totalrådgiver ved salgsprocessen.
Det er således rådgiveren, som driver processen og har al kontakt med de potentielle købere. Samtidig er det rådgiverens fornemste opgave at maksimere virksomhedens værdi på de bedst mulige vilkår for ejeren. Endelig er det også rådgiverens rolle at aflaste såvel ejer som ledelse gennem hele processen, så fokus fastholdes på at drive virksomheden frem til salget.
Hvis virksomheden ikke allerede har tilknyttet en advokat, vil ejer, revisor og rådgiver i samarbejde udvælge en advokat til rådgiverteamet. Det er i den henseende vigtigt, at der vælges en advokat, som har erfaring med virksomhedstransaktioner.
Start af salgsprocessen
Når rådgiverteamet er sat, er det på med arbejdshandskerne.
I den kommende periode vil ejeren eller dennes ledelse arbejde tæt sammen med rådgiveren som pennefører i udarbejdelsen af salgsmaterialet.
Dette materiale skal give potentielle købere til virksomheden en detaljeret forståelse for virksomheden, dens produkter, dens organisation og medarbejdere, den eksterne og interne værdikæde, konkurrentbilledet og markedet, den finansielle udvikling både historisk og fremtidigt, og naturligvis en overordnet forståelse af udviklingspotentialet. Formålet erat give potentielle købere en grundiggennemgang og hjælp til de rette konklusioner i forhold til at afgive et budpå virksomheden.
Når salgsmaterialet er udarbejdet, vil rådgiveren kontakte de potentielle købere af virksomheden. Typisk giver rådgiveren anonymt det potentielle oplæg mundtligt til den øverste ledelse for at sikre fortroligheden, og ligeledes vil rådgiveren have identificeret præcist, hvorfor potentielle købere bør være interesserede i at evaluere et potentielt opkøb af virksomheden.
Hvis der er interesse hos en potentiel køber for at fortsætte overvejelserne, vil denne kunne underskrive en fortrolighedserklæring, hvorefter salgsmaterialet fremsendes. Kort efter fremsendelse af salgsmaterialet vil rådgiveren afholde et møde med den potentielle køber, hvor de væsentligste salgsargumenter gennemgås, og den potentielle køber kan stille spørgsmål.
Herefter vil rådgiveren gennem en periode være i tæt dialog med de forskellige potentielle købere og besvare deres spørgsmål frem mod en deadline, inden for hvilken de potentielle købere skal afgive deres bud på virksomheden.
Ejeren inddrages i kontakten med potentielle købere
Baseret på det afgivne bud på virksomheden samt den hidtidige kontakt med de potentielle købere vil rådgiveren udarbejde et beslutningsoplæg til ejeren med sine anbefalinger om udvælgelse af potentielle købere til et møde med ejeren og en eventuelt ansat ledelse.
På mødet med de potentielle købere er det ejeren selv eller virksomhedens ledelse, som skal præsentere virksomheden for de potentielle købere, ligesom der skal drøftes synergier mellem de to parter og det fælles udviklingspotentiale.
Det er i høj grad også de potentielle købere, som skal sælge sig selv til ejeren. Køberne kan være i konkurrence, og der bliver ikke en handel uden god kemi mellem parterne.
Baseret på mødet og efterfølgende samtaler afgiver de potentielle købere deres endelige bud på virksomheden, og igen udarbejder rådgiveren et beslutningsoplæg til ejeren vedrørende den videre proces.
Due diligence og forhandlinger
Salget af virksomheden bliver efterhånden mere og mere konkret for ejeren, og efter de endelige bud og forhandling af hensigtserklæringer, som beskriver vilkårene, er det tid til due diligence. Due diligence betyder købers og dennes rådgiveres grundige gennemgang af virksomheden fra ende til anden. Due diligence er en tidskrævende proces, og igen er det vigtigt at have et samlet rådgiverteam til at aflaste ejeren, idet særligt revisoren her kan bistå ejeren qua sit kendskab til virksomheden og dens finansielle forhold.
Efter en due diligence er det primært advokatens opgave at slutforhandle vilkårene i hensigtserklæringen til endelige dokumenter. Når der er enighed mellem parterne om dokumenterne, er det tid til at skrive under, overføre købesummen og åbne champagnen.
Ofte bliver udenlandske virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen momsregistreret i Danmark, når disse kommer til landet for at udføre bygge-og anlægsarbejder. Mange af virksomhederne bliver momsregistreret, idet de skattemæssigt får fast driftssted her i landet i forbindelse med den aktivitet, som udføres. Spørgsmålet er blot, om momsregistreringen altid er nødvendig, herunder hvornår den danske momsregistrering skal anvendes ved køb og salg af varer og ydelser, og hvornår momsregistreringen i hjemlandet skal anvendes.
Momsregistrering ved fast forretningsstedi Danmark
Når en udenlandsk byggevirksomhed etablerer et fast forretningssted i Danmark, hvorfra den leverer tjenesteydelser, skal den pågældende virksomhed momsregistreres og afregne dansk moms ved levering af sine tjenesteydelser til dets kunder. Det faste forretningssted her i Danmark får dermed fortrinsret i forhold til det økonomisk etablerede hjemsted i udlandet.
Begrebet ”fast forretningssted” er ikke sammenfaldende med det skattemæssige begreb ”fast driftssted”. Et fast forretningssted er defineret som ”en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer”, hvor det er disse menneskelige ressourcer, der kontraherer med kunden. Det betyder i praksis, at der som udgangspunkt skal være en form for fysisk etablering samt personale, der selvstændigt kan levere/modtage de pågældende ydelser.
Det er sjældent, at udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark. Sådanne virksomheder vil typisk kun være i Danmark i en begrænset periode uden fysisk etablering, og de medarbejdere, som er her i landet, kan ikke agere selvstændigt over for kunden.
Reglen om betalingspligt (reverse charge)ved levering til virksomheder
Uanset det forhold, at få udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark, skal der dog altid afregnes dansk moms af byggeydelser mv. vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark. Momslovgivningen foreskriver således, at bygge- og installeringsarbejde vedrørende fast ejendom altid skal momsbelægges der, hvor den faste ejendom er beliggende.
Er den udenlandske virksomheds kunde en anden danskvirksomhed, skal den udenlandske virksomhed ikke momsregistreres i Danmark men i stedet anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden. I stedet er det den udenlandske virksomheds danske kunde, som påtager sig pligten til at beregne og angive dansk moms. Dette gælder, uanset om kunden er bygherre eller en anden byggevirksomhed. Hvis den danske kunde ikke er momsregistreret i forvejen, skal kunden momsregistreres for at kunne afregne momsen.
Momsregistrering ved levering tilprivatpersoner i Danmark
Hvis den udenlandske byggevirksomheds kunde er en privatperson, skal den udenlandske virksomhed momsregistreres i Danmark og udstede fakturaer med dansk moms til kunden. Privatpersoner kan ikke påtage sig betalingspligten, og det er derfor nødvendigt, at den udenlandske virksomhed bliver registreret og afregner dansk moms af salget til private.
En momsregistrering i Danmark som følge af levering af byggeydelser til privatpersoner medfører dog fortsat ikke pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering, kan den nu opnå almindelig fradragsret for moms af sine omkostninger med dansk moms.
Momsregistrering ved anvendelse afudenlandske underleverandører
Når en udenlandsk byggevirksomhed anvender andre udenlandske underentreprenører vedrørende byggeri i Danmark, skal der afregnes dansk moms af underentreprenørydelser.
I en sådan situation er det altid den udenlandske hovedentreprenør (byggevirksomheden), og dermed ikke alle underentreprenørerne, der skal momsregistreres i Danmark. Hovedentreprenøren (byggevirksomheden) skal så afregne dansk moms efter reglen om omvendt betalingspligt.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering kan den opnå almindelig fradragsret for momsaf sine omkostninger med dansk moms, herunder ved anvendelse af danske underentreprenører.
Momsregistreringen i Danmark medfører dog heller ikke i den situation pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Dansk moms på fakturaen – Pas på!
Som det fremgår, medfører en dansk momsregistrering ikke nødvendigvis pligt til at udstede fakturaer med dansk moms.
Hvis den danske kunde er en dansk virksomhed, skal kundensåledes altid afregne den danske moms efter reglen om omvendt betalingspligt, uanset om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark eller ej, medmindre den udenlandske virksomhed har etableret et fast forretningssted i Danmark.
Hvis en dansk virksomhedskunde modtager en faktura fra en udenlandsk byggevirksomhed med dansk moms, og denne moms efter reglerne ikke burde være anført på fakturaen, vil den danske virksomhedskunde ikke være berettiget til at fratrække den fakturerede moms som indgående moms. Kunden skal i stedet anmode om en ny faktura uden moms.
Der findes eksempler på, at SKAT har nægtet en dansk virksomhedskunde fradragsret for ”urigtig moms”, og forlangt tilbagebetaling af denne moms.
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af ovenstående, er der en række tilfælde, hvor en udenlandsk byggevirksomhed skal momsregistreres i Danmark.
Det er dog særdeles væsentligt, at virksomhedernes danske kunder får korrekte fakturaer fra den udenlandske byggevirksomhed, hvilket i langt hovedparten af tilfældene vil være fakturaer uden dansk moms.